Tænk - hvis mine veninder glemmer mig

Tiden flyver vitterligt afsted

I de sidste små tre uger føler jeg virkelig, at tiden er fløjet afsted.

Normalt er jeg rigtig god til ikke at lave planer, fordi jeg elsker at være alene. Jeg elsker at sidde en helt weekend for mig selv og kigge ud i luften. På den måde er jeg enormt asocial. Alligevel har jeg også et behov for at være social og altid at have fart på.

Det sidste stykke tid er derfor fløjet afsted.

Jeg har været i skole. Det virker for tiden på mange måder demotiverende. Vi spiller på sidste vers – og står overfor 5 måneders praktik kun adskilt af en sommerferie indimellem. Gejsten for at sidde på skolebænken er derfor stødt gået nedad de sidste par uger. Jeg glæder mig ekstremt meget til at komme ud og få noget i hænderne af alt det, jeg siden september har lært.

Jeg begynder i praktik efter påske, og har derfor kun en skoledag i morgen tilbage. Det er surrealistisk men også befriende og dejligt.

skaermbillede-2017-04-05-kl-11-30-16

Derudover har jeg arbejdet en hulens masse. Jeg er meget stringent omkring mine finanser (Ja – jeg kaldte lige småpengene i min sparegris for finanser der), og derfor betyder det meget for mig at spare penge op. I det lægger der også et tryghedsbehov. Jeg kan slet ikke bære, hvis jeg akut får brug for penge til eksempelvis en ny computer eller andre vigtige ting, og jeg derfor skal ud at låne eller hjem og tigge hos mine forældre. Derfor tager jeg gerne alle de ekstravagter, som jeg overhovedet kan. Jeg ved, at jeg står overfor en periode med fuld gas på praktik, og derfor bliver begrænset i min mulighed for at arbejde ekstra, så jeg giver den gas indtil da. I sidste måned havde jeg over 50 ekstra timer, hvilket jeg også satser på at ramme i denne måned. Så hvis I ikke kan finde mig, så ved I nu, hvor I skal lede 😉 Heldigvis er jeg så glad for mit arbejde, at jeg aldrig er decideret træt af at skulle bruge min tid der. Oftest er jeg egentlig bare træt af at skulle cykle de 8km hver vej dertil, hvorfor mine udgifter til bussen stiger ret meget i sådanne perioder! #FitLife 

skaermbillede-2017-04-05-kl-11-30-05

Udover alt det – har jeg simpelthen også haft så meget tid med alle mine veninder. Jeg har været på to byture inden for 1 uge. Det, synes jeg, er rimelig vildt taget i betragtning af, at jeg ikke har danset på en natklub siden november! Men det har været alletiders. Blandt andet drak jeg mig en ordentlig kæp i øret til Suspekt koncerten i Aarhus i fredags! Det var muligvis det sjoveste længe! Jeg har ydermere set min familie og hygget med en gammel veninde – for også at have en brunch med to gymnasiepiger i kikkerten!

Sidst men ikke mindst – så har jeg trænet og trænet! Det går godt med træning, og jeg får svedt en masse.

Så alt i alt – er jeg en travl dame, der har godt med bolde i luften, hvilket også er en af de primære årsager til, at jeg har ligget på den lade side med at blogge! Jeg håber, at I bærer over med mig, fordi: alt – er – vitterligt – love! 

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænk - hvis mine veninder glemmer mig