Give-away vinder

Status på løbefronten

Jeg har siden januar løbet en hel del. Planen var egentlig, at denne sommer skulle blive en sommer fyldt med en masse officielle løb, således jeg kunne få træning og dygtiggøre mig i at være løber.

Jeg havde en målsætning om, at mit første officielle halvmaraton skulle ligge i sommeren. Jeg var endda på nogle tidspunkter overbevist om, at jeg på en god dag ville kunne gøre det på 1 time og 40 minutter.

Den drøm er på sin vis brast nu. Jeg har gennem de sidste 14 dage døjet med en drilsk hofte. Den har været til så stor gene for mig, at jeg nogle dage knapt har kunne støtte på mit venstre ben. Nu har smerten også bevæget sig ned i ydersiden af mit knæ, og jeg har derfor ikke løbet så meget som en kilometer i over en uge.

Der er ingen tvivl om, at det sætter mig tilbage rent formmæssigt, også selvom jeg holder det ved lige ved mere skånsom motion.

Det er sindssygt demotiverende, at en skade skal stå imellem mig og mine mål, hvorfor humøret den seneste tid også har været svært dalende.

min-traeningsuge-180

Jeg leder lige i øjeblikket efter en behandler, som er den helt rigtige for mig, og måske kan få mig på ret køl, så jeg alligevel kan nå et par løb hen over sommeren. Problemet er dog bare, at hvis det er en betændelsestilstand pga. overbelastningen, så er mine odds for at kunne gøre noget aktivt for at lindre og helbrede skaden meget små. Ligeså er lægens gode råd om at holde sig i ro i 14 dage direkte umuligt, da jeg på nuværende tidspunkt er i praktik og derfor går omkring 10km på mine vagter.

Jeg er så ærgerlig over hele situation, og det gør mig ked af det, at den halvmaraton som skulle være et brag af en debut, nu måske er urealistisk, og hvis den kommer på tale vil være i en væsentlig langsommere tid end først planlagt.

Heldigvis for det hele kan man jo sige, at det ikke er verdensmesterskaberne, jeg står overfor, og der hele året rundt er mulighed for at deltage i diverse løb, men det ændrer ikke på, at skuffelsen er ekstremt stor.

Jeg har kæmpet en kamp på hvert løbepas i et halvt år, og jeg har nydt hver eneste kilometer. Jeg har simpelthen rent formmæssigt rykket mig så meget med Michaels hjælp, at jeg næsten ikke beskrive det. Vi forsætter med at kæmpe videre og håber på, at hofteregimet snart bliver en smule mere samarbejdsvillig, så jeg igen kan tæve noget asfalt! 😉

JEG GIVER IKKE OVER – MAN!!!! 

   

2 kommentarer

  • Maja Rasmussen

    Oplevede det samme for 7 måneder siden. I længere tid vidste ingen hvad der var galt, efter 5 måneder kom jeg til en Mr scanning og vidste at der var en væske/betændelse inde i min hofteskål, jeg fik en ultralyd blokade og wupti Alt smerter forsvandt. 😀 mit mål er om et år at kunne løbe +10km uden pause og uden smerte 🙂
    Vil glæde mig til at følge dit forløb for at komme på benene igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina Hansen

      Det lyder også som om, at det er det, som er galt med mig. Jeg skal se en behandler i denne uge.
      Det er rigtig dejligt at læse din kommentar, så ser jeg et lille håb igen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give-away vinder