Grøntsagstærte

Så flytter jyden sgu øst over

Man havde jo nok set den komme.

Ja faktisk har det været på tale i vores forhold i rigtig lang tid. Jeg tror egentlig ikke, at vi var meget mere end et par måneder henne, inden vi begyndte at snakke fordele og ulemper ved henholdvis Aarhus og København.

Nu har jeg taget beslutningen – jeg flytter til København for at bo med min kæreste. Her kun 8 måneder inde.

Jeg har boet i Aarhus i knapt 3 år. Jeg er vokset rigtig meget siden, at jeg rev alt op og flyttede til en ny by, hvor jeg ikke kendte nogen eller noget. Nu gør jeg så det hele igen. En ny by, nye mennesker og nyt alting. Det bliver igen en udfordring at holde sig selv beskæftiget, jonglere i en ny hverdag og samtidig forsøge at skabe mig en ny omgangskreds. Jeg har prøvet det før, og jeg er sikker på, at jeg kan gøre det igen.

Jeg har efterhånden vendt mig til tanken om, at jeg lige om lidt skal være øboer – og at folk vil se skævt til mig, når jeg slår over i min midtjyske dialekt og udbryder ting som: Gald, rej, meje, ridig. (Oversættelse til dansk: Gal, rad, meget og rigtig)

01

Hele den her beslutning om, at jeg skal være københavner kom egentlig forholdsvis pludseligt. Jeg og min kæreste havde i tankerne, at februar 2018 måtte blive tidspunktet for mig at rykke. Da jeg så ringede til en studievejleder i midt juni for at være i god tid og fik at vide, at det kun var muligt at overflytte på mit studie i september. Så altså september nu her eller om år – ja så stod jeg med håret i postkassen. Lige som jeg troede, at jeg var i god tid, fik jeg en deadline på nogle timer, fordi ansøgningen om overflytning i år egentlig skulle være faldet d. 1. juni senest.

Efter meget store overvejelser på meget få timer, som både førte til tårer i ren frustration og som mindede mig om, at jeg kommer fra det tryggeste og bedste hjem i verden, så tog jeg beslutningen. Jeg sendte en ansøgning, og fem dage senere fik jeg svaret. Jeg var hermed optaget på sygeplejerskeruddannelsen på Metropol.

Det har ikke som sådan været en svær beslutning i forhold til det at skulle forlade Aarhus. Aarhus har været en dejlig by at bo i, men den keder mig også lidt. Efter tre år føler jeg, at jeg kender den ud og ind – og jeg er klar til at prøve nye udfordringer og se nye ting. Jeg har som sådan ikke noget tilhørsforhold til Aarhus udover mine venner. Og her lå udfordringen.

Jeg har igennem de sidste 3 år været nabo med min storebror. Et af de mest betydningsfulde mennesker i mit liv. Han har altid holdt døren åben for at hjælpe mig, vi har handlet sammen, trænet sammen og sågar drukket te og set Paradise Hotel sammen hver evig eneste aften. Hvis man har manglet en banan, et æg eller bare en at lette sit hjerte til, så vidste man, at hjælpen kun var få meter væk. Nu skal vi skilles af afstand, og det føles næsten som et ulykkeligt breakup mellem to, som man havde forudset var forever. Ligeledes har jeg nogle rigtig gode og tætte veninder i byen, især Theo og min barndomsveninde, Amalie. De var alle forstyrrende faktorer i forhold til at gøre beslutningen let. For hvordan skal jeg nogensinde kunne finde noget, der bare er halvt så godt som dem, og hvordan skal jeg leve med det afsavn, som jeg kommer til at have til dem HVER ENSTE DAG. Mit hjerte er vitterligt lige ved at briste.

Men – når alt kommer til, så kommer beslutningen om at starte sit voksenliv før eller siden, at min beslutningen skulle betyde, at jeg må rykke 300km øst på. Ja det kunne ingen have forudset. Jeg føler, at jeg har taget den her beslutning for at være tro mod mig selv og mit hjerte. Jeg føler, at jeg er det rigtige sted, når jeg er sammen med ham. Og selvom en venindes kram og min brors omsorg også føles rigtigt, så kan det ikke erstatte det, at én kæreste kan give. Følelsen af at være fuldstændig hel og komplet. Det tror jeg også alle de, som har været ulykkelige over min beslutning, kan relatere til. Det håber jeg ihvertfald i mit stille sind.

Nu skal jeg i hvertfald satme være kjøvenhavner.

   

4 kommentarer

  • Jannie

    Jeg er vild med byen Århus … -MEN mine år i København har uden tvivl været de bedste i mit liv:) Man kommer aldrig til at fortryde at man slog et smut forbi Kbh 🙂 😉
    Held og lykke med flytningen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina Hansen

      Tusind tak!
      Det er godt at høre om andres gode anbefalinger! Det beroliger 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Hvis du har lyst til at snakke eller træne med en sygeplejerskeestuderende fra Metropol, så sig endelig til. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøntsagstærte