Apple watch vurdering

Opstart på Metropol og nyt semester

Jeg startede jo på Metropol for knap 2 uger siden, og det er dejligt at komme tilbage til en hverdag, selvom vi ikke har så meget undervisning! 😉

Det her med at være ny er lidt med blandede følelser. Jeg er glad for min klasse. Så meget man nu kan nå at blive på to uger. Personligt er jeg ikke særlig god til at socialisere, når jeg er i skole. Jeg trækker mig meget tilbage for mig selv og koncentrerer mig om at være i skole, når jeg er der. Hvorfor jeg tror, at jeg godt kan være en smule svær at gå til.

Noglegange kan man godt føle, at man er dumpet ned fra himlen, og folk ikke rigtig ved, hvilket ben de skal stå på, når de tilgår mig. Det forstår jeg også godt. Jeg tror lige, at jeg skal give det en lille smule tid – og jeg er på ingen måde ked af at gå skole, men man skal også være åbensindet og klar på at tage udfordringen op. Så går alting. 

Ligeledes er vi begyndt på et nyt semester. De to første semestre har været meget fysiologiske. Vi har lært om en del funktioner i kroppen og har haft fokus på sygedomme, sygdomstilstande og en smule patientologi.

skaermbillede-2017-04-21-kl-20-38-24Det her semester er helt anderledes. Vi har langt mere fokus på det psykiske. Vi skal stadig have fag som anatomi og fysiologi samt sygdomslære, men vi skal primært undervises i nervesystemet og hjernen (HVILKET JEG ELSKER – HJERNEN ER DET SEJESTE I HELE VERDEN) samt psykiske lidelser, hjerne traumer eller blodpropper i hjernen.  Derudover har vi fag som psykologi, kommunikation, pædagogik, mental sundhed m.m.! Vi skal også ud i praktik i psykiatrien, hvilket jeg personligt er mere skeptisk overfor. Jeg skal gøre det med et åbent sind, men jeg må sige, at det langt fra er den praktik, som jeg glæder mig mest til. Det gode er, at det kun kan overraske positivt 😉

Så jeg glæder mig til et nyt og spændende semester – og håber på, at det kan gøre mig endnu klogere på, hvor jeg skal ende som sygeplejerske.

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple watch vurdering