Partypigens comeback

Om at være social

For mig har det faktisk altid været ekstremt svært at være social. Det er ikke fordi, at jeg er socialt uintelligent på nogen måde, og i langt det meste af mit liv har jeg også været vellidt, hvor end jeg har befundet mig.

Problemet har for mig altid været, at jeg er enspænder, og det er rigtig svært at kombinere et enormt behov for at være social med at være asocial. Det giver overhovedet ikke mening, men det er sådan, at jeg vil beskrive mig selv.

Det falder mig ind, at der er mange måder at opfatte det at socialisere på. Hvornår har du egentlig været social?

For mig er det at være social mange ting. En social stund for mig behøver ikke nødvendigvis at være at en større gruppe mennesker er samlet på samme tid. Faktisk føler jeg altid, at jeg har været mindre social, når mange mennesker er samlet samme sted, fordi det ikke giver mig muligheden for at engagere mig 100% i hver enkel. For mig er det en social oplevelse at ses med en enkelt veninde et par timer. I en periode mødtes jeg faktisk også hver uge med en veninde og drak en kop kaffe i et ‘fritkvarter’. Denne halve time gav mig også noget socialt. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at et facetime opkald med en veninde også har social karakter i mine øjne.

Jeg er ikke fra Aarhus af, hvilket betyder, at nogle af mine veninder er bosat langt væk. Facetime er på den måde vores eneste ”mødested” i hverdagen.

skaermbillede-2016-10-12-kl-20-10-38

Jeg har oplevet at føle mig udfordret på min måde at være social på, men som jeg gjorde opmærksom på i mit indlæg partypigens comeback, er jeg mere typen, som går i byen, men gerne begrænser det lidt, således jeg også kan få noget ud af dagen efter. Jeg er nok af den støbning, at jeg elsker at ses med mine veninder, men jeg sætter ligeså meget pris på at være alene. Derfor har jeg ikke et konstant behov for at være sammen med andre mennesker. En weekend, hvor jeg er helt alene, kan for mig være ligeså god som en weekend, hvor jeg er omringet af folk konstant.

Jeg følte mig faktisk i mine tidligere år anderledes, fordi jeg ikke brød mig om at overnatte hos folk eller have overnattende gæster (hvilket især teenagepiger praktiserer som en anden religion 😉 ), jeg følte mig også mærkelig, fordi jeg gerne ville tidligere hjem fra byen – og fordi det ikke var med stor iver, at jeg tog med på lejrtur.

Derfor kan jeg også mærke, at det har været sundt for mig at blive udfordret på min holdning som voksen! Netop fordi jeg for første gang nogensinde har været stolt og tilfreds med at sige, at sådan er jeg bare ikke. Samtidig med at jeg har været åben og ikke bare per automatik afvist, fordi jeg har fundet ud af, at jeg også nyder at bruge hele dage med veninder indimellem, så længe der bare er en balance imellem alenetid og venindetid.

Jeg er glad for mine veninder og de betyder alt for mig, men jeg er ligeså glad for mig selv (misforstå mig ej), og elsker at pleje mine egne interesser ALENE.

Vi burde måske være mere forstående overfor hinandens forskellige behov for at være social. Ligeså bør jeg vise større forståelse og accept af andres behov for, at der altid skal ske noget. Det er jo sundt, at vi er forskellige, og vi skulle måske bruge tiden på at hylde det lidt mere.

skaermbillede-2016-10-12-kl-20-06-23

Hvilket behov har I for at socialisere jer selv?

image

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Partypigens comeback