Et ubehageligt besøg

Om at finde ståsted i bloggerverdenen

Det vrimler med blogs, derfor var der også mange overvejelser bag min beslutning om at oprette en blog. Jeg tænkte meget over, hvad jeg kunne tilbyde, som var unikt i forhold til alle de andre blogs.

Min Instagram blev særdeles aktiv, da jeg begyndte et træningsforløb med en personlig træner. I denne periode var det primært kvadrater med træning og kost, som fyldte min Instagram. Jeg fandt dog meget hurtigt ud af, at den største respons på mine billeder kom, når det var den autentiske person bag min Instagram, som kom frem. Hende, som også havde nedture og synes, at livet til tider var en rigtig elendig bane og spille, og hende, der andre dage kunne nå at støvsuge, foodprep, træne, gå i skole og arbejde.

Det har faktisk været lidt en proces at finde sit ståsted i bloggerverdenen, men jeg synes, at jeg er ved at være der. Jeg har fundet ud af, at det giver mig mest værdi at blogge fra hjertet. Jeg skriver det, der falder mig ind i det givne øjeblik, jeg sidder ved tasterne.

2016-05-08 17.44.24

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er umådeligt emotionel, og det forsøger jeg så godt, jeg kan at formidle ud igennem mine indlæg.

Jeg har altid været klar over, at jeg ikke ville være solskinsblogger, fordi jeg ikke synes, at det bidrager med noget positivt til den enkelte læser såvel som os alle samlet i det store billeder, men jeg vil heller ikke være primært fitnessblogger, madblogger eller modeblogger for den sags skyld (Det har jeg sgu for dårlig stil til 😉 ). For sandheden er, at jeg ikke er fitness, men fitness er en del af mig. Ligeså er madoplevelser og mine outfits varierer meget mellem highclass og hjemløs-looket! Til gengæld er jeg fuldtidsdramaqueen, kombineret med passioneret fitnesspige med løbende mundvige for lækkert mad, ambitiøs og forsøger at være succesfuld i alt, jeg foretager mig (af fare for at lyde selvfed), men samtidig et nervevrag med følelserne uden på tøjet i ny og næ.

Det håber jeg virkelig, at I kan mærke afspejler sig i min blog. Selvom jeg har valgt et sted at stå, vil jeg naturligvis gerne høre fra jer, hvad I gerne vil læse om. I er til enhver tid velkomne til at skrive en kommentar eller sende en besked til mig! 🙂

image

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et ubehageligt besøg