Hokkaido-mos

Nutella med en ske

Sidst jeg nævnte noget om min træning på de sociale medier, var det noget om: En 3km løbetest på 11:58, efterfulgt af 7km løb i jævnt tempo, for herefter at kaste mig ud i et benprogram og sidst men ikke mindst banke igennem en WOD med stor succes!

Sådan var det ikke i dag….

Jeg ville ønske, at jeg kunne fremlægge succesrige resultater fra min første træning i år 2017, men med en omgang 2. dags tømmermænd, for lidt søvn grundet en tidlig morgenvagt og en mærket krop – ja så blev det ikke til meget.

Hvis jeg ikke var nedtrykt før, jeg tog til træning, fordi jeg havde mangel på energi og overskud, så blev jeg det, da jeg ramte centeret. Det var simpelthen ben af bly, som skulle træde pedalerne rundt til spinning, de 50 minutters arbejde føltes som flere timer, og til den efterfølgende overkroptræning var det som om, at vægtene var usædvanligt tunge sammenlignet med normalt.

15841144_10211972256248516_1673270385_n

Lynhurtigt meldte følelsen af ”uduelighed” sig. En følelse jeg tror mange af os har mærket, når vi trods lavt energiniveau eller en dårlig dag i alt almindelighed, har banket os selv et sted hen, hvor vi har en forventning til os selv om, at vi skal præstere et eller andet, men istedet fejler vi i forhold til det.

Efter at have kæmpet en kamp for at komme igennem et antal øvelse, som jeg kunne acceptere, som værende tilstrækkelige, inden jeg igen træskede hjem, gik jeg direkte i køkkenskabet, hentede en nutella og en teske og smed mig foran fjerneren! Jeg spiste skefuld for skefuld, indtil glasset var tomt. På mange måder en deprimerende start på mit nye træningsår – og det var helt sikkert en skam, at årets første træning for mit vedkommende floppede, men på den anden side fortjener jeg vel egentlig også et skulderklap, fordi jeg blev og trænede færdigt. Jeg gjorde mit for at vende det til det bedre! Måske det ikke var en 12-tals præstation i dag, men så er det godt, at jeg har 363 dage til at gøre det bedre, inden vi når et nyt år.

Det er sundt nok at piske sig selv lidt, men nogengange tror jeg også, at vi bliver nødt til at rose os selv for at prøve, også selvom vi skyder en anelse forbi målet 🙂

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hokkaido-mos