Havregrynsboller

Min nye kærlighed

Hvis man følger med på min snapchat (Ninahansen), så er det nok ikke gået nogens næse forbi, at jeg er begyndt at komme på hold i Fitnessworld. Jeg har været medlem i noget, der føles som et årti. Jeg har dog altid set den bedrift, det er at have en flot æstetik som et singleman projekt.

Derfor har jeg nærmest siden, jeg meldte mig ind styrketrænet på egen hånd med få undtagelser, hvor jeg har medbragt en nøje udvalgt træningsmakker. Mine træningspas har hovedsagligt bestået af tunge løft med få gentagelser, hvorfor jeg tit har oplevet at forlade fitnesscentret, uden så meget som en svedperle trillende ned ad ryggen.

Jeg har ofte oplevet at føle mig stærk, men jeg har egentlig aldrig rigtig følt mig i god form, hvilket nok har hængt sammen med at ligeså hurtig, som min ryg får større muskelmasse, ligeså langsomt forlader fedtet min krop. Derfor har jeg egentlig altid bare følt mig større end gennemsnittet, hvilket jeg personligt ikke synes, er særligt nice, når man trods alt bruger noget, der ligner halvdelen af sit liv i en foroverbøjet row-position.

01

Jeg var kørt rigtig meget død i at træne, hvorfor jeg også var begyndt at løbe igen, da jeg havde brug for adspredelse. Jeg er nu løbet med høj pace ind i en skade, hvor jeg faktisk ikke må løbe, hvilket er min første skade nogensinde, som jeg har tænkt mig at tage alvorligt. Jeg har altid været meget nede med, at det bare skal løbes væk, men når hele problemet skyldes løb, så komplicerer det ligesom bare tingene en lille smule.

Derfor har jeg fået øjnene op for hold, der består af små workouts. Timerne varer alt i alt 55 minutter, men selve den sådan hårde workout varer imellem 25 og 35 minutter. Det lyder ikke af meget, men det skal på ingen måde undervurderes. Det er væsentlig hårdere, end det lige lyder. Det er hundrede procent fokuseret træning med høj intensitet, hvor pulsen banker derud af på et hundrede procent maks.

Det er øvelser, som wall-balls, box jumps, sjip, burpees og kettlebell swings. Der er ingen grund til at lade øvelserne skræmme dig, da jeg startede, var jeg fuldstændig grøn, og jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvad SDHP stod for. Det står så åbenbart for sumo deadlift high pull og er en ganske sjov og ret overkommelig øvelse, som underviserne forklarer meget nøje, inden workouten går i gang.

Jeg går hjem fra træning hver gang og er badet i svedet. Jeg føler virkelig, at jeg får noget ud af mine træningspas. Jeg kan både mærke det på humøret, de summende muskler, når jeg ligger i sengen om aftenen, og jeg kan se på min krop, at den er blevet sat i sving på en helt ny måde.

Begejstringen for denne type træning er endda blevet så stor, at jeg ikke længere rigtig styrketræner, når jeg ikke har mulighed for at komme på hold, men i stedet sammensætter mine egne workouts, hvor jeg får pulsen op.

Det har min varmeste anbefaling at afprøve disse hold, som hedder henholdsvis: PowerCross og KettleCross. Endda hvis man ikke er nede med burpees, om ikke andet så giver det bare noget at være på et hold. Det er som et 6. Gear – der fremprovokeres af din indre vinder 😉

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrynsboller