Jeg var 15 år, da jeg gik på min første kur

Min første dag på Metropol startede med tårer

I dag havde jeg første dag på min nye skole. Det kan i sig selv være rimelig angstprovokerende at skulle være den nye pige, som skal kastes for løverne på en mandag morgen. Ikke at der var nogen løveagtige piger i min nye klasse overhovedet, men tanken herom fik mig til at ryste. Bare lidt. Dagen startede heller ikke så godt. Jeg var stået op i god tid, fordi jeg ikke bryder mig om at komme for sent. I hvertfald ikke første dag. Jeg havde god tid til at cykle de 6km, jeg har til skolen, men de blev alligevel lige tidspres nok, fordi jeg havde fået fat i den forkerte adresse. Da jeg nåede frem var jeg snot forvirret over, at der var flere forskellige bygninger, og der nærmest var mennesketomt. Var jeg virkelig i så god tid? 

Jeg fik spurgt mig frem. Klokken var nu. 7:55 – og jeg skulle møde kl. 8:00. En dame fortalte mig, at uddannelsen lå ca. 10 minutters cykling i en anden retning. Jeg mærkede med det samme sveden løbe af mig – og tårerne næsten pressede sig på. At komme så meget for sent og så på første dag, var det værste, jeg kunne forestille mig. I mit stille sind håbede jeg næsten at vælte på cykel, så jeg havde en god grund til ikke at møde. Overhovedet.

Jeg ringede til min mor, mens jeg cyklede. Jeg havde bare brug for at fortælle hende, hvor mislykket jeg følte mig. Mors stemme og dyb frustration er en sikker kickstarter til gråd. Jeg var så ked af det, frustreret, irriteret – og følte mig så lille lige i det øjeblik. Hvorfor skulle det ske for mig? Helt seriøst.

Min mor peptalkede mig – og jeg fandt skolen. Da jeg nåede frem, fandt jeg ud, at jeg også havde set forkert på skemaet. Vi skulle først møde 8:15. Jeg nåede derfor ind i klassen lige før, timen startede og skulle ikke starte ud med at være den rundtossede jyde, som sveddryppende meldte sin ankomst 30 minutter for sent på første dag.

Selvom det kan virke hysterisk og åndssvagt at få et meltdown over sådan noget. Så betød det virkelig bare noget for mig. Det har siddet i mig hele dagen, og jeg har kunne mærke, hvordan følelserne sådan virkelig har siddet udenpå tøjet af mig hele dagen.

Min klasse virker rigtig søde, men min dårlige start på dagen fik mig vitterligt til at føle mig så utilpas konstant. Så ny! 

Da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng og tog en lur, og da min kæreste vækkede mig, da han kom hjem, havde jeg bare lyst til at sove videre og spise slik i sengen. Min kæreste sagde til mig, at jeg skulle komme afsted til boksning som planlagt, fordi jeg altid bliver i godt humør af at træne.

Og selvom dagen startede med svedperler på overlæben, så var det den rette medicin også at slutte den sådan. Nu er jeg lidt mere optimistisk overfor 2. runde i morgen.

Nedenfor har jeg lavet et lille sammenklip af min dag.

Enjoy! 

Jeg er slet ikke klar på, at det er mandag morgen, og der er en forventning til, at jeg skal smilende og openminded. 1

Forsøger at mase mig frem i morgentrafikken sammen med resten af zombierne på cykelstien!

3

Tåger forvildet rundt på forkert adresse mellem en masse høje bygninger.

4

Præsentation af mig selv i klassen.

5

Midt i undervisning om nervesystemet. Med tankerne på ikke andet end min seng.

2

Cykler hjem sammen med de andre zombier. Forsøger at genkalde billeder i mit hovede fra turen derhen, så jeg ikke farer vild. Igen.

3

Min kæreste: “Fortæl mig om din første dag!”. Mig: “Se gif nedenfor”.

6

Nu….

7

   

2 kommentarer

  • Nille mus

    Sødeste nins ❤️ Man kan ikke andet end at elske dig. Selv i 1.x da du præsenterede dig selv med jordens mest hæse stemme synes jeg allerede om dig! 😂😅 God dag imorgen 💘💘💘💘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var 15 år, da jeg gik på min første kur