Jeg føler mig sund

Jordbærtærte

Jeg har sidste dag i hovedstaden i denne omgang. Det har været en sindssygt dejlig weekend, hvor vejret virkelig har været med os, hvorfor det også er en smule trist at skulle hjem i morgen. Her til aften har min kæreste fået besøg af en kammerat. De skal se fodbold, og derfor tænkte jeg, at jeg måtte vise mig fra min mere wifey side og diske op med noget lækkert til kaffen (Er det at score billige point i vennegruppen, måske…..) 😉

Jeg har lavet en jordbærtærte, som er nemmere at lave, end det først antages. Især hvis man har en elektrisk håndmixer, hvilket ikke er at opstøve i min kærestes køkken. Det er en i øvrigt vanvittig god træning til underarm, biceps og skulder at piske flødeskum i hånden. Gratis træningsprogram lige der, hvabehar?!

skaermbillede-2017-05-14-kl-19-47-58

Ingredienser

 Mørdej

150 gram hvedemel

100 gram smør

50 gram sukker

1 æg

Fyld 

100 gram smør

100 gram sukker

100 gram ren marcipan

1 æg

Creme

2,5 dl mælk

1 brev kagecreme

3 dl piskefløde

1 tsk flormelis

Pynt 

100 gram mørk chokolade

Jordbær

skaermbillede-2017-05-14-kl-19-48-06

Fremgangsmåde

Ælt ingredienser til mørdejen sammen

Mørdejen opbevares i køleskabet i en time

Rør smør og sukker sammen i en ny skål

Tilsæt revet marcipan og et sammenpisket æg til skålen

Dette udgør fyldet og kan nu sættes på køl, indtil mørdejen har været en time i køleskabet

Rul mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform

Hæld fyldet ud i mørdejen

Den samlede bund bages ved 200 grader alm. ovn i ca. 20 minutter.

Når kagen har bagt færdig, afkøles den i køleskabet

Chokoladen smeltes og påføres bunden

Lad chokoladen størkne

Kagecreme og mælk piskes sammen til en jævn masse, hvorefter den sættes på køl i 15 minutter

Piskefløde piskes til flødeskum, som vendes i den afkølede creme (tilsæt 1 tsk flormelis)

Cremen påføres kagen og den pyntes med jordbær

skaermbillede-2017-05-14-kl-19-47-49
God fornøjelse 🙂

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg føler mig sund