Rester-kødgryde

Jeg vil gerne tage hensyn til dit barn, men der er en grænse

Jeg elsker spædbørn, småbørn og i det hele taget bare børn… Sådan virkelig. Jeg glæder mig helt vildt til at få mine egne børn, hvilket jeg forhåbenligt får på et tidspunkt. Jeg bliver så glad, når jeg ser mine veninder og andre personer på de sociale medier, der poster billeder af deres små velskabte børn. Jeg bliver også lidt jaloux…. På sådan en det-kunne-da-være-hyggeligt-måde!

Jeg ved ikke, hvad jeg udtaler mig om, men jeg forestiller mig, at ens børn er det vigtigste i hele verden, hvilket afføder et naturligt behov for at passe på dem med næb og kløer. Det forstår jeg fuldt ud, men…

Dette indlæg skriver jeg med frygt for at få tyret bleer og få en hel mødregruppe med høtyve til at jagte mig gennem byen, men jeg tager en chance! Jeg er faktisk lidt træt af, at jeg skal tage så meget hensyn til dit barn…….

Om nogen mennesker skal jeg nok tage hensyn til andre. Jeg tænker meget over, hvordan jeg opfører mig overfor andre. Ser jeg en mor komme ind i bussen med et mindre barn, som ikke rigtig mestre den kundskab, det er at holde balancen i en kørende bus, så tilbyder jeg hellere end gerne min plads til barnet, så vi undgår unødige skader. Ligeså bærer jeg også over med barnet, som laver en scene i køen i supermarkedet – og jeg smiler ligeså medgivende og tilgivende til den udkørte mor!

I weekenden var jeg dog udsat for en situation, hvor jeg for alvor blev forarget over, hvordan nogen forældre forventer, at vi uden børn retter os efter dem.

Situationen var den, at min veninde og jeg kom gående på et fortorv. Fortorvet gik parallelt med en travl trafikeret cykelsti. En ung fyr kom gående mod os med et barn på et års tid på sin venstre arm. I det vi passerer ham i et slentrende tempo, giver han mig sådan en skulder med sin højre side, at jeg nærmest flyver over i min veninde. Altså en handling, som tydeligt var med fuldt overlæg. Da jeg vender mig rundt efter manden, tager han sig til hovedet og udbryder højt på åben gade: “Hvad fanden laver du, jeg går med en baby?”. Egentlig helt forbløffet over situationen, som jeg ikke føler, at jeg havde nogen skyld i, da jeg jo bare havde gået på fortovet, som ethvert menneske har ret til, forsætter min veninde og jeg lidt frem til min kæreste, som gik længere fremme. Da vi stod stille for at passere vejen, kunne vi stå og se på, hvordan parret med babyen dræbte os med øjnene og tog sig til hovedet i så høj grad, at min kæreste følte det var nødvendigt at gå hen og konfronteret parret for, at de kunne falde til ro.

Her følte jeg egentlig, at min grænse var nået for, hvor meget hensyn jeg gider at tage til folks børn.

skaermbillede-2017-02-07-kl-14-41-52

Jeg skal nok holde til side på cykelstien for dit cyklende barn på vej til skole, ligeledes skal jeg nok gøre plads til dit barns børnehave, når de kommer gående på en lang række hånd i hånd – jeg ville endda gerne have holdt tilbage for den beskyttende far med en baby på armen, således vi kunne have undgået situationen, men jeg tænkte ikke over det. Jeg kom gående stille og roligt ved siden af min veninde og havde egentlig knapt set manden – og hånden på hjertet, så mener jeg egentlig, at faderen måtte have lavet en risikovurdering, inden han passerede mig. Hvis han vurderede, at hans baby var i fare, når han gik forbi mig, så kunne han vel have holdt tilbage? Der er vel ikke nogen grund til, at jeg skulle skubbes ud på cykelstien – eller hvad? 

Ligeledes har jeg i sommers oplevet at sidde udenfor på en café med en veninde. Da min veninde river en pakke cigaretter frem og tænder en cigaret, sidder en dybt forarget mor. Med rullende øjne og store armbevægelser begynder hun at blafre røgen væk fra hendes baby. Vi snakker ikke om, at min veninde sad og askede babyen i hovedet. Hun var så betænksom, at hun holdte sin hånd væk fra babyen og det andet bord. Alligevel skulle hun finde sig i at få en røvfuld over at ryge på en café, hvor der står askebægere på bordene. Igen føler jeg, at det er moderen, der burde have vurderet, at der var risko for, at nogen kunne begynde at ryge. Da det jo tydeligt var angivet, at det var tilladt.

Jeg forstår godt, at forældrene elsker deres børn meget højt og gerne vil beskytte dem mod alle farer. Det eneste, der bare går mig på, er, at nogen gange føles det som, at vi andre ikke må trække vejret. Vi bliver nærmest reduceret til hensynløse væsener, hvis eneste agenda er at skade dit barn. Jeg vil gerne tage hensyn til dit barn, men jeg føler også, at en gruppe af forældre har taget dette her lidt for langt. Hvad forældrene gør derhjemme, må de selv om, men at begynde at gå ind og diktere i det offentlige rum, det synes jeg måske, der er at stramme den.

Jeg er ikke selv mor – og det kan være, at jeg selv ændrer mig, når jeg får børn, men jeg er dybt forarget over weekendens oplevelse, og hvis jeg skal være ærlig, tror jeg, at barnet har taget mere skade af faderens råberi end, at jeg passerede dem på fortovet.

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

3 kommentarer

  • Enig! Jeg oplever indimellem de samme to episoder som jeg heller ikke fatter.
    1) Små børn der er store nok til at gå lidt rundt og har rigtige sko på, som så står på tog og bussæder med deres beskeder sko.
    2) Forældre ser lige skifter ble på deres barn på en cafestol midt mens man sidder og drikker cafe.
    #nejtak #selvombabyersød

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hørt! Der skal være plads til os alle sammen – med eller uden børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, den slags mennesker altså.

    Men egentlig handler det i min bog ikke så meget om barnet, og hensyn til dette. Jeg synes det handler om, at der er rådne æbler i alle kurve. Den ene dag er det en sur forældre, en anden dag en gammel mand der mener man snyder i køen, den tredje en ung, midter-spors-cykelist der mener man kører for hurtigt forbi. 80% man møder på sin vej er tolerante og almindelige, skønne folk – forældre og ikke-forældre. Og så har vi de sidste 20% er nogle tosser, der mener man ikke tager hensyn, råber og skriger af alle og puster sig op. Jeg forsøger altid at trække på skulderen, men andre gange ja – så bliver man påvirket.
    Træls, du skulle støde på en, en ellers så dejlig dag (:

    – A

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rester-kødgryde