Pasta/grøntsagsruller

Jeg var 15 år, da jeg gik på min første kur

Den første sådan rigtige diæt, slankekur, livstilsændring (kald det, hvad du vil), jeg nogensinde gik på, skete tilbage i 9. klasse. Jeg tror, at vi desværre er meget sundhedsforurenede fra en tidlig alder, og vi hører så meget om kure, nul kulhydrater og 5:2, at vi bilder os selv ind, at vi behøver at gå på kur, men vi er stadig børn, så vi overholder det ikke rigtig. Det har jeg også prøvet. I 9. klasse lavede jeg dog en radikal livsstilændring, som jeg er glad for.

Jeg spillede håndbold hele min barndom og har altid været vant til at dyrke motion. Det stoppede omkring 8. klasse, da vi ikke kunne stille hold i den lille by, jeg kommer fra. Samtidig med at motionen gik ud, gik alkohol og teenagefråderen ind, og jeg begyndte ligeså stille at tage på i vægt. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg gik fra ikke at kunne udfylde en a-skål til at være en g-skål, og hvordan den lille størrelse 24 i jeans pludselig skulle erstattes af en 30-32 stykker. Vægtøgning var nok en kombi af, at jeg gik fra pige til kvinde rent fysisk samt en masse usunde vaner. Jeg spiste overvejende sundt i hjemmet til måltiderne – og er aldrig blevet fodret med pomfritter og sodavand derhjemme, men de hyppige besøg hos den lokale bager samt alkohol, pomfritter og is med vennerne satte sig.

Noget af det værste jeg husker ved mine sidste år i folkeskolen var, at de lidt smartere drenge begyndte at hakke til mig med spydige kommentarer eller gribe fat i mavedellen, når jeg satte mig ned. I dag kan jeg kun grine af det. De var drenge i ballademageralderen, og jeg er sikker på, at ingen af dem ville gøre det i dag, men det sårede mig dengang – og jeg isolerede mig mere. Bl.a. gad jeg ikke deltage i arrangementer med skolen.

I sommerferien mellem 8. og 9. klasse besluttede jeg mig for, at jeg ville tabe mig. Jeg kunne mærke, at jeg var ked af at være på stranden, og jeg ville ikke starte i gymnasiet og være en indadvent pige, når jeg plejede at smile og grine.

Da jeg kom hjem vejede jeg mig. Jeg var ca. 167cm høj dengang – og jeg vejede 85 kilo. Med en hurtig BMI udregning giver det et BMI på 30,48, hvilket placerer mig i kategorien overvægtig, fedme klasse 1. 

img_4180Jeg boede stadig hjemme, hvorfor jeg spiste det samme som min forældre. En forholdsvis sund kost blandet med almindelig hverdagsmad. Jeg skar dog kiks, kager, slik og alkohol fra. Jeg supplerede med løb og cirkeltræning. Jeg startede med 12 minutters cirkeltræning om dagen og løb hver anden dag. Første løbetur var på 600m. Det var en sejr. Et år senere vejede jeg 63kg., kunne træne i mere end en time og løbe 16km.

Så begyndte jeg i gymnasiet. Igen blev det lidt sjovt at drikke alkohol og spise kage, men jeg forsatte med træning, og jeg lå omkring de 70kg. Jeg havde helt klart en høj fedtprocent, men centrede også primært min træning omkring styrketræning og fik sjældent pulsen op.

img_4182Sådan forsatte det, indtil jeg fik en personlig træner for knap 2 år siden. Her gik jeg på diæt. Jeg fik en lav fedtprocent, men også en fuldstændig forskruet hjerne, som ikke kunne finde ud af andet end at stresse over mad. Da diæten var slut vejede jeg 63kg. og havde en fedtprocent på 11%.

Kort efter diæten havde jeg taget mere på, end jeg havde tabt – og i lang tid har jeg haft en elevatorvægt, som har været lav, når jeg har kørt med stramme restriktioner omkring min mad og har været høj, når jeg har givet slip.

img_4178img_4177I dag ligger jeg stabilt omkring 68kg. og er 171cm. Hvilket gør mig normalvægtig.

Og hvad vil jeg så egentlig med det her indlæg? Jo ser du…. På så mange opslag på de sociale medier ser man, hvordan folk konstant taber sig. Med det her indlæg vil jeg gerne male et billede af, at vægttab ikke sker uden grund. For mig kræver det hårdt arbejde at komme ned i vægt – og jeg kan tage det på ligeså hurtigt igen, som jeg smider det. Det hele er ikke så sort/hvid, og der kan være mange ting, som spiller ind på vores vægttab. Personligt er jeg ikke længere der, hvor jeg vil fravælge at være social for at have en lav fedtprocent, men omvendt vil jeg heller ikke lade stå til og blive overvægtig igen.

Jeg stræber efter at finde en måde at leve på, som stimulerer mig og mine behov på bedst mulig måde, og så må jeg forsone mig med den vægt, det koster at leve sådan!

skaermbillede-2017-08-27-kl-19-02-28

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pasta/grøntsagsruller