Et par ting du opdager, når du har været alene længe....

“Jeg tror, at jeg læser din blog”

På nuværende tidspunkt er jeg i praktik, og jeg har derfor mødt nogle nye personer, hvor af flere af dem har sagt: “Jeg tror, at jeg følger dig på Instagram!”. Det er lidt sjovt, når jeg møder folk, som “kender” mig, uden jeg kender dem. På samme måde var det, da jeg startede på min uddannelse. Jeg mødte mange, som havde en forudindtaget opfattelse af, hvordan jeg var.

Det lyder mærkeligt, men faktisk kan jeg godt nogengange tage mig selv i at blive overrasket over, at folk læser med. På mine læsertal kan jeg se det, og jeg ved jo også godt, at i det sekund jeg trykker udgiv, så ligger mine tanker til offentlig skue for hvem, der nu måtte have lyst til at læse med. Første gang jeg virkelig blev bevidst om, at nogen læser med, var, da en pige i fitness direkte henvendte sig til mig og gav mig respons på mit indlæg. En sød – men fremmet pige, som vidste en hel masse om mig, og jeg anede ikke, hvem hun var. Det var på en og samme tid surrealistiske og enormt bekræftende.

img_1471

Jeg har siden, jeg oprettede min blog, været fast besluttet på, at den skulle være ærlig og personlig. Den skulle i høj grad afspejle mig. Jeg er en blanding af smil, GOD humør, højt humør og gå-på-mod. På samme tid kan jeg være selvdestruktiv, sårbar og ekstremt kort for hovedet. På trods af den store forskellighed mellem optur Nina og lidt mere hen ad det depressive Nina, så har jeg altid forsøgt at flette det hele ind.

Det betyder, at jeg deler rigtig meget af mig selv. Jeg har budt mine læsere indenfor, da jeg var rigtig ked af at have dumpet flere eksaminer, stoppede et forhold, droppede ud af mit studie, tog en masse kilo på og blev ramt af skader, som har drænet mig for energi og højt humør. Samtidig har jeg også lukket folk ind, når jeg har kunne fremvise et før/efter billede, som sparkede røv, lykkedes med eksamen og fik en ny kæreste. Det er mange ting fra mit privat liv, som jeg har delt og forsat deler.

Nogengange, især når folk spørger mig, kan jeg godt få en lille klump i halsen over, at jeg udgiver så mange personlige ting, men omvendt så gør det mig også glad, hvis andre kan tage ved lære af mine fejl og succeser, såvel som spejle sig i min gennemsnitlige karakter.

At blogge er noget, som jeg godt kan lide, og selvom jeg er ærlig, er jeg altid velovervejet i, hvor meget der kommer ud. På nuværende tidspunkt er jeg ikke så privat omkring ret mange ting. Jeg vil dog helt sikkert gøre mig overvejelser om, hvorvidt jeg forsat vil dele ud af mit liv, hvis der kom børn eller andet i spil.

Og selvom mine veninder føler, at det virker overflødigt at spørge, hvad jeg har lavet i weekenden, fordi de allerede har læst det på Instagram, ja så blogger jeg fordi, at jeg får god respons på det, og fordi jeg godt kan lide det.

Jeg synes ikke, at det er så skræmmende at dele noget ud om sig selv, så længe man bare er ærlig og reel. Hvis man blot er et menneske, så er der ingen, som kan tillade sig at klandre dig for at have gjort noget forkert, så længe man har gjort sit bedste.

En ting kan jeg forsikre om. Den dag jeg ikke kan leve op til mine egne principper længere, så stopper jeg.

God aften! 🙂

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et par ting du opdager, når du har været alene længe....