Spiser du Snickers i s-toget?

Jeg nægter at føle mig forkert på stranden

Sidste sommer var jeg på ferie i lige knapt 3 uger. Omgivelserne var så guddommeligt smukke, og vejret var så dejligt. Det er så sjældent, at jeg har tre uger uden planer, hvor vejret også er med mig. I det hele taget går hverdagen bare super meget op i vasketøj, studie, job, madlavning og træning. Det hele kører ligesom på rutinen, hvorfor jeg altid ser frem til ferierne, hvor jeg kan puste ud. Især ferier med udenlandsrejser, hvorpå jeg kan tanke energi til at skifte et gear op, når jeg igen rammer dagligdagen.

Hvis jeg tænker tilbage på min herlige ferie sidste år, så er det, der står tydeligst for mig, at jeg hele tiden gik rundt og følte mig utilpas og forkert. Jeg stod lang tid foran spejlet i min bikini, inden jeg gik til vandet. Jeg vendte og drejede mig. Hev demonstrativt ud de steder, hvor mine fedtdepoter var størst og tydeligst. Sommetider fandt jeg fred med mig selv, andre gange blev jeg ked af det og havde lyst til at dække mig til.

Jeg er egentlig ikke meget for at sige det, men samtidig synes jeg, at jeg bør være ærlig omkring det. Fornægtelse gør bare alting værre. For os alle sammen. Personligt er jeg meget styret af det ideal, som er blevet pålagt os igennem reklamer, sociale medier m.m.! Måske en verden, som jeg faktisk selv er med til at skabe?

om-at-finde-stasted-i-bloggerverdenen0-1

Det gør mig ked af det, at jeg kan være så bevidst om mit tøj, min krop og generelt, hvordan samfundet og mine venner, kæreste og familie ser på mig. Det irriterer mig, at jeg har en ide om, at hvis jeg bare vejede det, eller så sådan ud, så ville jeg være gladere. Fordi jeg har både vejet det og set sådan ud, og der var jeg overhovedet ikke mere glad. Det irriterer mig, at jeg ikke kan samle det, jeg har op og bringe det i en ligeså flot udgave, som jeg byder ind med mit sprudlende humør. Fordi jeg er vitterligt glad og lykkelig.

Jeg synes egentlig, at jeg har et meget smukt ansigt, jeg vurderer mig selv som værende ok intelligent, og jeg ved, at jeg er et omsorgsfuldt og betænksomt væsen, og hvis det ikke slår til, så gør jeg altid, hvad jeg kan for at finde en løsning. Alligevel så kan jeg ikke affinde mig med måden, hvorpå kroppen er blevet skruet sammen på. I hvert fald ikke hver dag.

Men i år vil jeg vitterligt gøre mit bedste for at få en god sommer. Det kan simpelthen ikke passe, at jeg i så smukke omgivelser, hvor det er mening, at jeg skal slappe af og tanke energi, skal bruge så meget energi på at føle mig forkert. Hvis jeg kigger mig omkring på stranden, så er det måske 4%, der ligner dem fra bladene. Resten ligner mig.

Jeg vil nyde min ferie, i stedet for at være ked af det. 12 dages ferie bliver hurtigt lang tid, hvis hver dag skal føles som en lang ubehagelig blottelse. Det er nødt til at komme lidt indefra. Troen på, at jeg er god nok – og at ingen dømmer mig på min indpakning. Det handler jo ikke nødvendigvis om, hvad der står på bordet, men hvordan det bliver præsenteret.

Hvis jeg bare lærer at bære den nødvendige selvtillid, så kommer resten af sig selv. Det håber jeg i hvert fald, fordi jeg glæder mig til den her ferie – og derfor skal ideen om, at jeg ville være gladere i en anden indpakning og mere accepteret i en mindre udgave ikke diktere, hvorvidt jeg nyder min ferie eller ej. Basta!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spiser du Snickers i s-toget?