Ready for vacay

Jeg er suuuuuulteeeen

Det er snart to år siden, at jeg fulgte en striks kostplan. Ja – faktisk en radikal diæt.

Den her rædselsfulde ide jeg fik om, at jeg skulle vise mit værd ved at give mit liv bort til en kostreligion, som jeg hverken finder glæde eller ro i, har siden da plaget mig. Ikke blot har det terroriseret mig psykisk, men også fysisk har jeg måtte se på til rutscjebanevægt samt en umættelig mavesæk.

Når jeg har lavet en lasagne, som var tiltænkt til at række over flere dage. Måske endda at smide noget på frost til en dag, hvor overskuddet ikke var til mere end at tø noget færdiglavet mad op i mikroovnen. Så har jeg måtte tænke om. Et stort stykke lasagne var ikke nok. Sulten var der stadig. Hurtigt blev det ene stykke til 1,5 stykke – og til sidst kunne jeg så klemme et halvt stykke mere ned. Pludselig var lige knapt halvdelen af lasagnen væk.

At stå og kigge på det halvtomme fad har flere gange givet mig dårlig samvittighed. Efter at have sat resterne på køl, vasket servicen op og slettet de andre spor på det forgangende ædegilde, har jeg sat mig i sofaen. En halv time senere er sulten så kommet snigende igen. En evig sultfornemmelse.

Det er helt klart min teori, at der også findes meget psykisk bag sulten. Jeg tror, at jeg har det tilfælles med rigtig mange andre kvinder, at en del af mit fødeindtag er emotionelt. Jeg spiser med mine følelser. Jeg får let ondt af mig selv, og så spiser jeg. Jeg trøster mig selv i mad. Derudover spiser jeg tit af kedsomhed. For ikke mindst at snakke om den danske hygge. Den går for de fleste hånd i hånd med en kontinuerlig bevægelse fra en skål på bordet til vores mund. En bevægelse, som er indlært fra barnsben og som især blev trænet fredag og lørdag.

skaermbillede-2017-06-30-kl-12-52-29Hvis jeg tænker tilbage, så har jeg altid været sulten. Jeg har dog svært ved at huske på, at min sultfornemmelse har været SÅ kraftig altid. Den har været noget mere omfattende siden diæten. Det er der måske en fysiologisk forklaring på.

I virkeligheden er sultfølelsen en af vores vigtigste mekanismer til overlevelse. Uden en sultfølelse ville vi ikke have muligheden for at mærke, hvornår vores krop har brug for næring. Denne sultfølelse kommer ligesom mæthedsfølelsen fra vores appetitregulerende center, som sidder i hjernen. Dette center består af et sult-, mæthed- og appetitregulerende center. Det appetitregulerende center får informationer fra sanseceller, der registrerer blodets indhold af glukose og insulin samt fra receptorer, som registrerer en fyldt mavesæk. Baseret på disse information starter centeret enten mæthed- eller sultfornemmelser.

Registrerer vores sanseceller lavt indhold af glukose og insulin i blodet, så udløses en reaktion, som minder os om, at vi skal indtage føde.

Det er blandt andet en række hormoner, som påvirker appetitten.

  • Ghrelin dannes i mavesækken og er et peptidhormon. Hormonet dannes i en større mængde før et måltid. Produktionen af hormonet nedsættes efter måltidet. Dette hormon er med til at starte en sultfornemmelse og give os mere appetit.
  • Leptin dannes i fedtceller. Leptin er et hormon, som fungerer appetitsænkende. Fyldte fedtceller vil have en høj koncentration af leptin. Hvorfor hypothalamus i hjernen fremkalder en mæthedsfornemmelse.
  • GLP-1 dannes i tyndtarmens væg under et måltid. Dette pedtid hæmmer tømningen af mavesækken og sænker derfor appetitten. Da vores fyldningsgrad af mavesækken vil vare længere tid.

Fælles for disse stoffer, som påvirker appetitten er, at de bindes til receptorer i kroppen for at have en virkning. Overvægt kan skyldes fejl i reguleringen af dannelsen af disse stoffer. Derudover kan visse kostformer sende svage mæthedssignaler til hjernen. Det vedkommer bl.a. mad med højt fedtindhold samt føde med lavt fiberindhold.

Samtidig skal man have i mente, at folk er forskellige. Det er forskelligt fra person til person, hvor stor følsomheden er overfor disse appetitregulerende hormoner. Ligeledes er vi styret af vores sanser, og især vores syns- og lugtesans har en kæmpe betydning i forhold til at fremkalde en sultfornemmelse.

   

1 kommentar

  • Karoline

    Hej Nina 🙂 Spændende emne – og fedt, du tør være ærlig omkring dine egne erfaringer!

    Min opfattelse af nogle kvinders forhold til mad bygger på en masse regler, og mange bliver nemt påvirkede af informationer om ernæring. I stedet burde de gå efter at spise lige præcis, hvad de har lyst til – en lyst der konstant skal undertrykkes og som derfor vokser sig så stor, at den bliver ukontrollabel. Resultatet er, at man kommer til at “synde” og slår sig selv i hovedet… Ved at spise efter sine lyster bliver både krop og hjerne tilfredsstillet – og samtidig forebygges selvhadet.

    Tag og følg Morten Elsøe og læs bogen “Slut med forbudt” 😉 …og spis lidt mere fredagsslik om mandagen, tirsdagen, osv., hvis det er det du allermest har lyst til!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ready for vacay