Ting, jeg studser over i fitnesscenteret

Hvem er jeg?

Jeg tænker, at det ville være passende med en lille præsentation af mig selv?. Jeg er overbevist om, at jeg kunne skrive en pragtfuld selvbiografi, men taget min unge alder i betragtning – så er jeg gået fra den ide!

image

Jeg er ikke god til stikordsform (Stikord er ekstremt udfordrende, når man snakker som et vandfald. Der er aldrig fare for pinlig tavshed med mig som selskab ;-)), men har alligevel forsøgt at beherske mig lidt og indskrænket det til de 15 mest random, men personlige facts om mig:

  • Jeg synes selv, at jeg er herre sjov, og jeg er ikke bleg for at gøre mig selv til grin for, at andre får et godt grin.

  • Jeg er lidt af en dramaqueen. Jeg elsker at se på andres drama og er totalt nysgerrig, men jeg er heller ikke bleg for selv at lave en scene. (Muligvis bare et signal om, at jeg godt kunne tænke mig, at mit liv var som en film)
  • Jeg hader at gå med strømper. Jeg føler, at blodtilførelsen stopper til mine fødder, at mine ankler klør, og verden er ved at gå under. Jeg finder det både ubehageligt og unødvendigt.
  • Jeg er utroligt kuldskær og bliver arrig, hvis jeg ser folk gå rundt uden jakke i marts, når de første forårstegn melder sin ankomst. Det er en påskelilje ikke en hedebølge. KOM NED FRA DIN ENHJØRNING!
  • Jeg HADER, når folk kommer tæt på mig. Mine veninder siger, at jeg har berøringsangst. Jeg selv mener, at jeg er kilder indenfor en radius af en meter. Jeg finder det unødvendigt at føre en samtale alt for tæt på hinanden og kramme mennesker, som jeg ikke kender. Det er alt for intimiderende for mig.
  • Jeg lider helt ekstremt af eksamensangst og formåede til jul at bruge mine 8 minutters eksamenstid på at komme i tanke om, hvad jeg hedder.
  • Jeg er ekstremt klodset. Jeg går ind i alt, og af en eller anden grund ender jeg altid i de mest absurde situationer, men så har jeg en sjov historie at fortælle, hvilket jeg elsker jf. pkt. 1.
  • Jeg er bogstaveligttalt altædende – og jeg kan spise rigtig meget, hvis jeg giver mig selv lov.
  • Jeg er ikke altdrikkende. Jeg hader mælk og kan slet ikke forstå at folk frivilligt hælder det ned i deres hals.
  • Jeg er meget ambitiøs og har aldrig været i tvivl om, at jeg ville noget stort med mit liv. (Men jeg har været i tvivl om, hvad det store skulle være)
  • Jeg elsker at træne og gør det primært for det æstetiske og fornøjelsens skyld. Jeg har ingen ambitioner om at skulle konkurrere på nuværende tidspunkt. Jeg er blot fuldtidsamatør 😉
  • Jeg er vildt god til at køre bil?. Hvis den har automatgear. Jeg har ikke kørt særlig meget i en bil med manualgear, siden jeg fik mit kørekort. Så mit forhold til koblingen er yderst misligeholdt. Jeg er faktisk også rigtig skarp til at bakke (Hvis der er baksenor). Derimod er jeg pisse dårlig til at parkere, men det er jo småting, når man er så skarp på de andre punkter, ik? (;
  • Overstående punkt fører mig direkte til det næste: Jeg cykler altid fra A til B (På nær når jeg tager bussen). Jeg er opdraget med at alt indenfor 10km er unødvendigt at bruge en bil til. (Jeg har ligeså mange grimme ord og tanker indeni mig om vejrguderne, som jeg tilbagelægger kilometer på jernhesten)
  • Jeg bor alene, og jeg elsker det. Jeg kan godt lide at være social, men jeg nyder at kunne trække mig tilbage. Jeg vil formulere det sådan: Jeg er asocial, men elsker at bruge tid med andre menneske. Lidt en udfordring, når man flytter til en ny by og skal skabe en ny omgangskreds.
  • Jeg udtaler “rigtig” som “ridig”, og jeg får tit kommentaren med: “Det er tydeligt at høre, at du er fra Herning, sådan som du taler”. Nej dude, sådan taler folk fra Herning ikke. Det er bare mig som med stor fordel kunne have besøgt en talepædagog i mine yngre år.

 

Skærmbillede 2016-03-20 kl. 22.15.54

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg studser over i fitnesscenteret