Dagens træningsprogram

Født med ti tommelfingre

Forleden dag sad jeg og skrev et blogindlæg. Jeg var netop blevet færdig med at skrive og manglede kun at trykke udgiv. Jeg besluttede mig for, at jeg ville gå på toilettet, inden jeg udgav og satte derfor min computer på fodskamlen og gik på WC. Jeg havde ikke meget mere end lige fået trukket bukserne ned, da jeg hørte et brag inde fra stuen. Min computer lå på gulvet.

Nok havde den ikke været udsat for det største fald, og den landede egentlig også mere eller mindre på benene, så godt som en computer nu kan. Ikke desto mindre blev skærmen sort, blæseren stoppede med at køre rundt og pludselig kom, der en lyd fra den, så man blev i tvivl, om det var en Macbook eller en lastbil, der bakkede?

Idet skærmen gik i sort kunne jeg mærke, hvordan tårerne pressede sig på i øjnene af mig. Jeg startede dog med at være sur. Jeg gik frem og tilbage i stuen som en tiger i bur og skreg fuck og forhelved’ – og havde det ikke været fordi, at jeg ville have smurt hele min kærestes lejlighed ind i foundation, havde jeg nok også banket hovedet ind i muren.

Da så min kæreste begyndte at berolige mig. Så kunne jeg ikke mere. Da den første tårer havde forladt min øjenkrog, så forsatte de efterfølgende tårer i en rask strøm de næste fire timer. Det blev startskuddet til en dag i selvdestruktivitetens tegn.

Jeg lå fra middag og indtil sidst på eftermiddagen i fosterstilling i sengen, jeg græd ikke konstant, men det var tæt på – og selvom jeg fik opmuntrende tilråb, og min kæreste forsikrede mig, at han kunne lave den, fordi det nok bare var et RAM (Hvad fuck det så er?!), der var gået løs, så så jeg ikke andet en udulighed og ødelæggelse.

I går fik han så min computer repareret – hvilket gjorde det lettere for mig at joke og tale om denne ellers noget giftige situation. Vi gik en lang tur i går aftes, og her fik vi så faktisk åbnet op for en byld, som jeg egentlig aldrig har været synderligt begejstret for at tale om.

Han spurgte mig: “Du er mere sårbar end som så, er du ikke?”. Til de fleste havde jeg nok benægtet. Jeg kan nemt græde – men i rigtig lang tid har jeg bare grædt for mig selv. Ikke engang overfor mine veninder græder jeg særlig tit. Det er mest, når jeg er fuld, men det er der vist andre mere våde årsager til. Ofte udtrykker jeg ”min sorg” i en sarkastisk joke. Så egentlig forsøger jeg altid at værne lidt om den her ekstreme sårbarhed, som jeg bærer på.

101

Hele denne sårbarhed slår nok egentlig dybere rødder, end jeg først havde antaget. Jeg har på det seneste været ekstremt selvdestruktiv. Jeg er utilfreds med mit ansigt, min krop, jeg føler mig dum, uduelig og hjælpeløs. Det er tanker, som i nogle perioder kan fylde rigtig meget. Så meget, at jeg gør en helt absurd indsats for at ændre på tingene, så tankerne herom kan forlade min hjerne.

Jeg har altid været god til at møde ”perfekte mennesker”. Jeg har fået at vide mere end titusinde gange, at ingen er perfekte, men de her mennesker er perfekte i mit hovede. Jeg har altid været omgivet af dygtige og viljestærke sportsfolk, ordensmennesker og rengøringsfreaks samt kloge og veltrænede individer. Folk, hvis kuglepinde ligger snorlige i skuffen, knivene på væggen hænger med en præcis afstand, vis opsparing kun går opad, aldrig har en rids i deres skærm på deres iPhone og kan holde et par sneaks hvide i flere år.

Selv er jeg ekstremt klodset. Jeg har engang formået at tabe min iPhone på jorden 2 gange på en uge, hvilket kostede mig lige knap 4.000,- kr. i reparation på en uge. Lige nu har jeg et kæmpe blåtmærke på overarmen, fordi jeg bukkede mig ned i en stol på altanen, mine sko kan jeg se herfra, og de er på sin vis mere sorte end deres oprindeligt hvide farve, og mit panserglas er ridset og smadret (Og så er jeg i øvrigt kommet til at købe det i sort, selvom min telefon er hvid).

Jeg har altid været den her fjummer-mikkel, som folk har grint af, fordi langt hen ad vejen, er det jo rigtig sjovt, at jeg ikke kan gå 50 meter på et fortorv uden at snuble, men det har også været rigtig hårdt på mange måder. Det har været rigtig hårdt at få skæld ud for at være fjantet og ikke at tænke sig om, når jeg vitterligt ikke kan gøre for det. Det er simpelthen sådan, jeg er. Man skulle tro, at jeg kunne lære af mine fejl. Det har jeg altid selv troet, men nu begynder jeg ligesom at tænke, at jeg aldrig kommer til at ændre mig. Det er som om, at min hjerne ikke er skruet sådan sammen, og jeg aldrig slipper af med de ti tommelfingre.

På den måde har det også været hårdt, at jeg har spejlet mig i andre. Det har affødt et ekstremt behov for at brillere i alle andre sammenhænge. Kropsligt, fagligt, rengørings- og madlavningsmæssigt. Nogengang har det næsten taget livet af mig at skulle følge med på et niveau, som egentlig overhovedet ikke er mit, og som oftest har jeg undervejs givet op, hvilket har affødt nederlag efter nederlag.

Jeg har egentlig aldrig tænkt på det før, men jeg har en stærk formodning om, at min selvdestruktive måde at være på handler om, at jeg så gerne vil gøre det godt, fordi det gør alle andre omkring mig. De får det til at se så nemt ud at sidde ordentlig at spise, men hvis jeg ikke skal tabe mad fra min gaffel, så skal jeg sidde fuldstændig lydløs og nærmest ikke trække vejret, mens jeg spiser. Jeg elsker vitterligt, alle de mennesker, som jeg har i min omgangskreds, men ligeså fedt som det er at være vellidt socialt, fordi folk synes, at min clumsyness er cute, ligeså uduelig får det mig til at føle, når jeg igen begår den samme fejl, fordi min hjerne kobler fra i 10 sekunder.

Er det sort snak? Jeg tror, at det er det, jeg føler……… Sårn på en måde. 

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

1 kommentar

  • Signe

    Stærkt indlæg Nina! Du gør det altså skide godt, på fin helt egen måde. Jeg kender selv til det med både at være klodset og sårbar. Men vi er som vi er, og nogle ting kan man bare ikke ændre. Og jeg tror vi bliver meget lykkeligere ved at acceptere det. Selvom det et nemmere sagt end gjort. Men en ting er sikkert: Comparison is poison.
    Du er fantastisk som du er ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens træningsprogram