Træningsprogram til bagkæde

Find din egen måde at være sund på

Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal finde fodfæste mht. træning efter ferien! Jeg får trænet, men gejsten har været større! I morges løb jeg den første 10km siden, jeg er kommet hjem, og jeg har ydermere haft en træning i dag, hvor jeg blev meget positiv overrasket over min styrke! Så det er ved at vende tilbage!

Noget, der alligevel fylder meget i hovede, er, at jeg skal finde MIN måde at være sund på! Jeg har før udtalt mig om, hvordan jeg har haft lidt svært ved at finde et ståsted efter en lang periode med diæt! Det har jeg fundet nu, men netop denne lange periode med usikkerhed, har gjort mig så opmærksom på, at jeg skal være glad for det, jeg laver!

Det kan ikke nytte noget at kaste sig ud i det ene nytteløse slankeforsøg efter det andet, hvis det ikke er vedvarende! Nok går det hurtigt og giver et øjebliks følelse af succes, men når de gamle vaner igen hjemsøger dig, og du lader dig friste – skal jeg af bitter erfaring love dig, at alt heltefølelse falder til jorden med et brag!

image

Som sagt har motivationen ikke været størst – og især mht. styrketræning! Om det skyldes, at jeg har haft for meget i hovedet, at jeg lige skal vænne mig til det igen, eller jeg skal begynde på noget nyt, det ved jeg ikke! Ihvertfald har jeg besluttet mig for at begynde at besøge svømmehallen i ny og næ og supplere min træning med det. Jeg er en vandhund og elskede det som barn, derfor giver jeg det et skud!

Selvom trenden i høj grad er at løfte vægte eller ihvertfald at besøge et fitnesscenter. Så mener jeg personligt ikke, at du eller jeg skal følge den, hvis ikke det er lysten, der driver os. I den sammenhæng vil jeg gerne påpege, at jeg mener, der er stor forskel mellem dovenskab og lyst! Hvis lysten mangler, og du ganske enkelt ikke bryder dig om at træne i et center! Så find et alternativ – spil fodbold eller badminton med vennerne, whatever – bare pulsen kommer op! Dovenskab skal derimod altid bekæmpes! Ved du, at det gør dig glad og giver dig livskvalitet at få trænet, men det blot er transport på cykel i regnvejr, som holder dig tilbage, så bekæmp det! På med regnfrakken og afsted! 😉

image

For mig har det også betydet meget at komme tilbage til sunde madvaner, der tilfredsstiller mig efter min diæt! Jeg kan nemt spise æg, kød og grøntsager til morgen og middag, men jeg har fundet ud af med mig selv, at det betyder meget for mig at få et “rigtigt” aftensmåltid! (Læs: Noget min mor ville servere ??) Aftensmad har altid været samlingspunktet i min familie, og tidspunktet blev næsten altid korrigeret efter, at alle kunne sidde om bordet!

Jeg kan mærke – at det er så indgraveret en værdi i mig, at jeg ikke føler den samme livskvalitet og glæde uden!

image

Jeg er nået til et sted, hvor jeg hellere væbner mig med tålmodighed ifht. fysiske fremskridt og at skille mig ud – fremfor at påtvinge mig selv en måde at leve på, som jeg egentlig ikke trives i.

Det giver ikke nogen effekt at følge trenden – hvis du ikke trives med den! Det handler om at finde DIN måde at være sund på! 🙂

image

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsprogram til bagkæde