Bryllupskjolen - Find den her

You’re a F*CKING racist

I fredags var jeg ude og drikke et par cocktails med min bror. Omkring midnat slog vi os til min kæreste og hans kollegaer et andet sted i byen. Stemningen på stedet var noget anderledes, end den cocktailbar jeg havde siddet på forinden, men det var okay. Jeg var i godt humør og var åben for, at min aften skulle tage en drejning.

Som den eneste kvinde i selskabet måtte jeg gå alene til toilettet, da jeg skulle træde af på naturens vegne. På stedet var der en lille trappe op til toilettet, som jeg påbegyndte at bestige med blikket rettet mod mit bentøj, der var smækket op på et par tårnhøje stiletter.

På vej op af trappen bemærkede jeg godt, at en mørk fyr stod foran mig. Han sagde på en forholdsvis slesk måde: “You’re hot!”, mens han ihærdigt forsøgte at få fat i min hånd og svang armen rundt om min talje.

Jeg reagerede, som jeg altid gør, hvis en person bliver for nærgående. Jeg trak mig lynhurtigt tilbage, så der blev afstand til manden. Jeg tænkte ved mig selv, at fyren nok bare var glad og fuld, og derfor ville jeg ikke overreagere med en scene, selvom jeg synes, at hans opførsel var strengt upassende.

Jeg smilte til ham – og slog derefter en bue omkring ham og forsøgte min videre fart op over trappen. Han nåede dog at stoppe mig. Med et skridt stod han inde foran mig og begyndte at gå til mig ved at gå ind i mig. Flere gange sagde han: “Come on – you’re hot!” 

Da jeg endelig fik mig møvret forbi den dameglade herre, råbte han efter mig: “Really, you’re doing this to me? You’re a FUCKING racist!”.

Jeg forsatte i høj fart ud mod toilettet. Det samme gjorde han. Da jeg nåede toilettet, bankede jeg døren i for hovedet af manden. Hvorefter jeg kunne høre, at han flere gange tog hårdt i håndtaget og råbte: “Racist!”.

På sin vis en lidt mærkelig situation, som jeg har svært ved at tage seriøst. At en eller anden fyr bliver lidt for nærgående i byen, har jeg oplevet før. Det går som regel over, og sjældent har de noget ondt i sinde.

glad-igen0-1

Hvad jeg bider mærke i er, at jeg bliver kaldt racist, fordi jeg ikke finder mig i at blive raget på. Ærligt – så synes jeg sådan set, at det er det mest diskriminerende. Min afvisning og måde at agere på er overhovedet ikke baseret på andre menneskers hudfarve. Jeg havde reageret på fuldstændig samme måde, hvis vedkommende havde været rød, gul, brun, sort eller hvid. Ligesom jeg også havde givet vedkommende en flad, hvis han havde taget den bare en lille smule længere – og i det tilfælde vil jeg ikke beskyldes for en hatecrime, bare fordi vedkommende var mørk.

Jeg synes, at ordet racist i høj grad blev misbrugt her. Ærligtalt havde vi her med en pervers mand at gøre, som ikke kunne tåle en afvisning, og derfor trak sit mest usle kort – nemlig racistkortet. På samme måde har jeg oplevet, at danske fyre, som har forsøgt sig på samme påtrængende måde, har smidt ”er det fordi, jeg ikke er god nok til dig”-kortet.

Egentlig synes jeg, det er lavt at synke, at man trækker et sådan kort, der skal køre på ”offerets’‘ samvittighed efter, at vedkommende nærmest har krænket et andet menneske. Det handler sgu hverken om, at mændene ikke er gode nok, er mørke i huden, taler et andet sprog, går i noget forkert tøj eller tror på en anden gud.

Det handler om, at jeres opførsel er respektløs. Det handler om at tage et nej for nej. Måske de mænd, som tyer til denne form for scorestrategi skal revidere handleplanen. Formentlig ville i komme ret meget længere med et hej. Fremfor klør fem på kvindernes bagdel. Ærligtalt – kom dog ind i kampen. Jeg finder mig sgu ikke i at blive kaldt racist, bare fordi jeg ikke gider med dig hjem.

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

2 kommentarer

  • Der er bare nogen der ikke kan tåle og acceptere et nej. Træls at støde ind i sådan nogle mænd.

    Hvad skete der bagefter?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bryllupskjolen - Find den her