Kødfyldte peberfrugter og bagt squash med strejf af lime

Et offline bryllup

I weekenden var jeg til bryllup hos min kærestes gamle kollega og hans kæreste, nu kone.

Det var faktisk mit første bryllup nogensinde, og jeg synes, det er vanvittigt at være kommet i en alder, hvor venner begynder at få børn og blive gift.

Det var et fantastisk smukt bryllup med vielse på Kastellet, reception, bådtur og en formidabel fest med rørende taler, god mad, masser af velsmagende vin samt dans natten lang.

Jeg plejer altid at have min telefon lige ved hånden, og jeg tjekker den jævnligt, sender snaps og tjekker Instagram. Det er jo tidens måde at gøre opmærksom på, hvad man foretager sig lige nu og lige her.0202Men min telefon optager meget af min tid, og ofte ser jeg næsten mere igennem min iPhoneskærm, end med mit tildels velfungerende sæt øjne. Jeg er mere end aldrig før blevet opmærksom på, hvordan det faktisk kan virke decideret uforskammet at sidde med næsen i skærmen, og jeg synes egentlig ikke, at det hverken viser engagement eller lyst til at være der, hvor man er.

Jeg havde egentlig lidt på forhånd bestemt med mig selv, at jeg ikke ville have min telefon ved mig hele tiden. Så jeg lagde den i min taske – og havde derfor hverken tidsfornemmelse eller nogen ide om, hvad mine veninder lavede.

Og det var fint nok, fordi jeg var jo der. Til bryllup sammen med en masse søde mennesker. Det var fantastisk at være så meget i noget – ikke at misse et ord.

Her på den anden side har jeg dog ikke rigtig nogle billeder fra brylluppet, men jeg har en masse gode minder, som jeg har været 100% i. Og det sætter jeg faktisk mere pris på.

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kødfyldte peberfrugter og bagt squash med strejf af lime