Træning med en veninde

En ny religion

Det sidste halve år har jeg faktisk været fuldstændig græsk-kartolsk, når det kom til valg af cardio. Det har været mig fuldstændig underordnet, om jeg skulle stå 50 minutter på en crosstrainer, jogge afsted på et løbebånd, løbe en tur i skoven eller traske afsted på en spinningscykel.

Det eneste, som har været vigtigt for mig, har egentlig bare været, at jeg fik mig rørt hver dag. Der er ingen tvivl om, at den forøgede cardio siden i sommers har sat rammerne for en udemærket grundform, som jeg nu kan føre over i min nye religion.

Jeg har nemlig fuldstændig konverteret. Nu skal alt mit fokus lægges på min løbeperformance.

skaermbillede-2017-01-06-kl-09-12-51

Jeg ville jo nok få en lang næse, hvis jeg sagde, at jeg ikke kommer til at dyrke andre former for cardio i den periode, hvor mit løb er i fokus, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle mine selvkontrolsknapper hyler og blinker, når der står ”fri-dag” på løbeplanen. Det lyder vanvittigt, men det er blevet så indgroet en vane i mig, at jeg næsten føler, at jeg forsømmer en vigtig del af min hverdag, når jeg ikke for svedt hver dag. Det er den konstante følelse af at tro, at jeg har glemt noget, som sidder i mig.

Jeg er dog fast besluttet på, at jeg vil gøre et ihærdigt forsøg på blive en dygtig løber – hvilket betyder, at mit mindset skal laves om. Førhen har jeg i stor stil praktiseret, at min form bliver bedre af masser af cardio, nu må jeg omvende min hjerne til at tænke, at ”alt det, som jeg laver udover det, som står skrevet på min løbeplan” hæmmer min præstation, når jeg tæver asfalt!

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det for mig lige kommer til at kræve lidt tilvendelse at finde ståsted i en ny religion, men den følelse af velvære og stolthed, jeg sidder tilbage med efter en endt løbetræning, er så uundværlig for mig, at jeg vil gøre mit ypperste forsøg på ikke at vanære den her nye religion 😉

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træning med en veninde