Frugtsalat med sund ''vaniljecremen''

Der er nogen, som ikke har arme!

Personligt kan jeg godt være slem til udelukkende at fokusere på, hvad jeg ikke har. Især når det kommer til mit udseende. Jeg har længe haft et ”issue” med min overkrop. Et problem, som er mit indtryk, at jeg er den eneste, der lægger meget mærke til.

For mig handler det om, at min overkrop binder langt mere fedt end min underkrop. Jeg har altid brændende gerne ville have overdrevet muskuløse og trimmede arme. I langt tid og stadigvæk påvirker det mig meget, at jeg ikke synes, at mine arme er, som de skal være. Det er det første, jeg ser på et billede, og når jeg ser mig i spejlet – og jeg køber mit tøj efter det.

Det er både frustrende og irriterende, at det skal fylde så meget.

På min ferie havde jeg masser af tid til at tænke over, hvad det gør ved mig, at jeg altid er så selvdestruktiv og ødelæggende overfor mig selv.

Trods alt har jeg arme. Der er nogen, der mangler en arm, måske to, eller ikke kan bruge deres arme. Men jeg har arme. To velfungerende arme. To arme, som jeg kan bruge til alt muligt, men mest af alt bruger jeg dem til at drive gæk med min hjerne.

Da jeg lå der på stranden og kunne se på alverdens kvinder med hver deres forskellighed. Så kunne jeg se, at den ene kiggede ned på topmaven, da hun satte sig op og efterfulgte det med en lille luft indtrækning, så maven bevægede sig et par centimeter længere ind. En anden rejste sig op og kørte en hånd over appelsinhuden på låret, mens hun kiggede med et næsten sorgmodigt blik på benet. Og så var der alle de hungrende blikke, der konstant fulgte hende den super slanke, mørkglødet pige med stjernekigger brysterne, præmierøven og med et tandsæt, der kunne oplyse timesquare helt ad sig selv. Hun var også gude smuk – vitterligt wow, men ikke desto mindre giver hun ikke grund til, at jeg føler behov for at tage en langærmet t-shirt på, at den anden kvinde sidder og er helt rød i hovedet af at trække maven ind, og at den trejde kvinde sidder og overvejer, om et liv uden ben måske ville være bedre, end et lår fyldt med bølger, som hun inde i hovedet sammenligner med et oprørsk hav. Fordi hun er, som hun er, og jeg er, som jeg er, og du er, som du er.

skaermbillede-2017-07-26-kl-17-36-24

Jeg kom til at tænke på, hvad jeg egentlig godt kunne lide ved mig selv. Jeg synes, at jeg har en rigtig flot popo. Den er fyldig og bære præg af en masse træning. Man kan se, at der er lagt arbejde i den – og den strutter så smukt. Den kan jeg virkelig godt lide. Jeg kan også godt lide, at mine lår er veltrænede, fordi jeg ved, hvad de kan. Jeg ved, at de kan præstere, og det er jeg stolt af. Jeg synes sgu egentlig også, at jeg sådan er meget sød at se på. Jeg har nogle søde fregner og nogle varme øjne – og det tror jeg faktisk, at der er flere, som lægger mærke til på gaden, end et par usamarbejdsvillige sæt arme.

Så hvorfor er det, at jeg fokuserer på, hvad jeg ikke har, når jeg har noget andet. Hvorfor skal det være alt det negative, der fylder, og ikke alt det positive, der får mig til at glemme. Jeg besluttede mig for, at jeg bestemt vil arbejde mig mod et par veltrænede arme, men jeg vil ikke lade dem definere min form. Jeg vil kigge mig i spejlet og tænke: “For satan et lækkert bagparti”, og jeg vil bruge min varme øjne til at sende et kærligt blik.

Fordi måske har jeg ikke lige det, som jeg går og forestiller vil gøre mig glad. Men jeg har min røv, jeg har mine fregner – og når ja, så har jeg faktisk også to velfungerende arme……. Og der er nogen, som ikke har arme.

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frugtsalat med sund ''vaniljecremen''