Søndag og klar til nyt job

Bodyshaming skal stoppe

Mandag havde jeg første dag på mit nye arbejde, og selvom jeg mest af alt bare havde forfulgt en anden som en lille glad og nysgerrig hundehvalp, så var jeg ret bombet, da jeg kom hjem. Jeg havde planlagt at skulle til træning, og jeg kom også afsted. Jeg ville lave lidt cardio, inden jeg skulle på et hold.

Det hele var irriterende. Der var modvind derhen, stepmaskinen var meget hårdere end normalt – og minutterne gik så forbandet langsomt. Da tiden så endelig kom til, at jeg kunne hoppe af stepmaskinen og tage på mit hold, så skete der noget i mig. Mit humør faldt fuldstændig, da jeg trådte ind i holdsal. Så meget – at jeg skyndte mig at gå, inden timen gik i gang.

Nu vil nogle nok argumentere for, at jeg jo havde trænet. Det havde jeg. Jeg havde haft pulsen oppe i 30 minutter. Men jeg opgav, inden jeg havde gennemført det, som jeg havde planlagt.

Det nagede min sundhedsstemplede røv, og lynhurtigt greb følelsen af dårlig samvittighed mig – og det var her, at jeg var nødt til at være skarp. Jeg har siden sommerferien forsøgt “at kontrollere min kontrol”. Jeg vil bryde den onde cirkel, hvor jeg konstant bodyshamer mig selv.

gif0

Jeg gik ud i omklædningsrummet og satte mig på en bænk og begyndte at tænke over, hvad jeg havde lavet i dag.

  1. Jeg havde været på arbejde, hvor jeg havde gået rundt hele dagen.
  2. Jeg ville have cyklet 10km til og fra fitnesscenteret, når jeg kom hjem.
  3. Jeg havde fået lavet lidt cardio.

Det kan lyde vanvittigt, at jeg har brug for at sidde og tænke sådan igennem for ikke at lade mig æde op af dårlig samvittighed, men når man i en længere periode har pisket sig selv evigt og altid, så bliver det hverdag og en vane. Det ligger ligeså naturligt for mig, som det gør at gå på toilettet – og det er skræmmende.

Og selvom det måske ikke hver dag har været med ord, at jeg har skældt min krop ud, så har jeg bodyshamet mig selv. Eksempelvis sådan:

  1. Trænet selvom lysten ikke har været der – noglegange skal man piske sig selv afsted, så dovenskaben ikke bare tager over, men jeg tror ikke, at det er sundt altid at gøre det. 
  2. Undgået spejle – jeg har tit taget tøj på, inden jeg er gået ud til et spejl for at undgå mit eget spejlbillede, eller bevidst trænet et sted, hvor der ikke var spejle. 
  3. Gået med tøj, som har skjult mine “weakpoints” – eksempelvis langærmede t-shirts, som skjulte mine arme. 
  4. Afholdt mig fra bestemte typer af mad, fordi jeg ikke følte mig fortjent til det – eksempelvis pga. manglende træning, overspisning eller længere tids cravings. 

Og det skal være slut. Det er ikke et liv, som er værd at leve. I et lang stykke tid har jeg faktisk spist lidt usundt hver eneste dage. Måske en is eller en proteinbar. Det har givet mig tilfredsstillelse – men også lyst til at spise sundt på andre tidspunkter. Jeg har spist carbs, protein og fedt til alle måltider. Måske endda flere carbs end protein. Jeg har trænet, når jeg har lyst, og hvad jeg har lyst til. Og vigtigst jeg har erkendt, at jeg ikke er et super menneske – og derfor ikke trænet på offdays og trøstespist en pizza, hvis det var nødvendigt for at holde mit sindssyge følelsesregister nogenlunde i skak. Dagen efter har jeg haft et helt andet mod til at forsætte – hvor jeg førhen enten er sprunget ud i stramme restriktioner eller har kastet mig i en pose bland-selv-slik på 900gram med en fuck idealkroppen tilgang, som har efterladt en eftersmag af dårlig samvittighed.

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag og klar til nyt job