Burger med "kartoffelbolle"

Behandling af min løbeskade

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan en løbeskade har afholdt mig fra at lufte løbeskoene. Faktisk har de stået og samlet støv i snart en måned. Det er sindssygt ærgerligt, fordi jeg havde planer om, at jeg skulle løbe min første halvmaraton i Aarhus først i juni. Jeg havde faktisk trænet så hårdt, målrettet og disciplineret siden januar, at jeg på en god dag er overbevist om, at jeg kunne lave en helt udsædvaneligt god tid.

Det er min ven, Michael, som har sat rammerne for mit løb. Han har været den uddelegerende part og jeg den udførende. Sammen havde vi skabt en rigtig fornuftig form, som desværre forfalder mere og mere i disse dage.

Jeg er meget opsat på at skulle tilbage ud på asfalten, hvorfor jeg har meget svært ved at holde mig i ro i 14 dage og krydse fingre for, at det går i sig selv. Jeg er meget opsat på selv at gøre noget for at komme i bedring.

skaermbillede-2017-02-19-kl-20-50-03

Jeg har før læst om på Instagram, hvordan dedikerede sportsmennesker har opsøgt professionelle. Ja nærmest folk, som er blevet tillagt healeragtige evner. Et par tryk på skulderbladet, lidt spyt og en tot hår kogt sammen i gryde, et par magiske ord og en sky af glimtende tryllestøv, og så var de igen så fit for fight, at de næsten kunne gå på vandet, lave en ironman på 4 timer og aldrig føle ømhed i musklerne igen.

Jeg skal da blankt erkende, at det også var mit største ønske, at det hele bare kunne gå nemt og smertefrit. Sådan er det bare ikke – faktisk hverken nemt eller smertefrit.

 Jeg har opsøgt en yderste kompetent og dygtig behandler, Pernille, som har ekspertise i sportsskader. Pernille har fortalt mig, at en slimsæk, som sidder inde i hoften, er irriteret, og der med stor sandsynlighed er gået inflammation i den. Jeg har længe efter, at jeg mærkede de første tegn på ømhed forsat min aggressive løbestil, hvilket har været et løbeselvmord, fordi jeg har kun gjort det svære og værre for mig selv. Slimsækken er så irriteret, at jeg har haft problemer med at gå i det daglige, hvilket mit knæ har kompenseret for, hvorfor jeg nu også føler smerte i ydersiden af knæet.

Det arbejde, som Pernille i øjeblikket udfører på mig, er et forsøg på at løsne op, således der ikke sidder noget inde i benet og gnider op i mod den allerede i forvejen irriterede slimsæk. Det er en smertefuld behandling, hvor der udføres tryk lige fra stortåen til maven – og det gør bare ondt! Pernille er så sød og gør sit ypperste for at aflede mig med smalltalk, men jeg må nok indrømme, at selvom det er hyggeligt at snakke med hende, så får det altså ikke helt mit fokus væk fra den tortur, som hun imens udfører på mig! 😉 Det skal gøre ondt, før det gør godt – og jeg kan se det gør godt. Allerede efter første behandling fik jeg langt bedre bevægelighed i hoften, og mine smerter er i det daglige væk. Nu mangler vi bare det sidste, hvilket forhåbentligt kan løses, så jeg kan komme tilbage i løbeform. Pernille er ikke tryllekunstner, og det er ikke endnu muligt at sige, om jeg har været så god til at irritere bentøjet, at den sidste udvej er at få en læge ind over, som kan ultralyd scanne benet og vurderer, om der skal lægges en blokade. Jeg håber dog, at Pernille kan fikse det!

skaermbillede-2017-02-19-kl-20-50-29

Foruden inflammation så kunne Pernille også fortælle mig, at jeg ikke har lige lange ben. Mit venstre ben, som jeg i alt min tid som løber har døjet med, er væsentligt kortere end det andet, hvorfor jeg altid i hvile står og lægger alt min vægt over på det. Det betyder, at jeg udsætter min venstre hofte for meget belastning, når den konstant skubbes ud af. Ligeså løber jeg altid i samme side af vejen, hvorfor mit venstre ben ikke bare er for kort men yderligere sænkes pga. fortovets hældning. Min hofte har altså altid været på hårdt arbejde, hvilket kun er blevet forværret efter, at jeg er begyndt at løbe.

For at gøre en lang historie lidt mindre lang, så er jeg ude af løbegamet på nuværende tidspunkt, jeg går hos Pernille, som kæmper med at få hoften i bedring, jeg mærker allerede fremgang og krydser fingre for, at jeg går udenom en læge, mine ben er ikke lige lange – men jeg ser frem ad og håber på, at næste år kan blive året med en helveds masse startnumre på mavsen. Opdatering følger!

God lørdag! 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger med "kartoffelbolle"