Født med ti tommelfingre

Anti-religiøs men nede med feriedage

Jeg er af den heldige slags, som har fået lov at holde ferie siden fredag d. 7. og har ferie tilmed d. 18. april. Det er slet ikke dårligt med en ordentlig skefuld fridage, inden det fra tirsdag går løs i 10 ugers praktik.

På mange måder føler jeg mig måske ikke så “berettiget” til denne her ferie. Da grunden til, at vi jo egentlig smækker røven i sædet og drikker påskebryg til den årlige familiesammenkost, der mere eller mindre fungerer som en slags træningscamp frem mod christmas smackdown æde-orgie i december, er en meget tragisk ende på en forholdsvis ung mands liv, sådan noget 2000 år tilbage i tiden agtigt. Jeg er overhovedet ikke religiøst anlagt. Derfor har jeg heller ikke siden min 18 års fødselsdag været medlem af den danske folkekirke, da jeg hverken tror på Gud eller agter at støtte op om noget, der har skabt så meget ondskab (sikkert også meget godt for nogen – men også rigtig meget ondskab. Herunder bl.a.  forhøjet kolesterol tal og 5:2 kuren). Anyways – da rigtig mange andre heller ikke praktiserer deres religion, men ynder at holde fri, så gør jeg det selvfølgelig også. Jeg er jo heller ikke ude på at skabe drama 😉

skaermbillede-2017-04-14-kl-20-55-05 skaermbillede-2017-04-14-kl-20-55-16 skaermbillede-2017-04-14-kl-20-55-27 skaermbillede-2017-04-14-kl-20-55-39skaermbillede-2017-04-14-kl-20-54-49skaermbillede-2017-04-14-kl-20-55-48

Men altså påskeferien er seriøst fløjet afsted, og jeg bliver helt deprimeret ved tanken om, at jeg kun har weekenden og mandag tilbage. Til gengæld er den blevet brugt på en masse godt. Jeg tog over til min kæreste i starten af ferien, hvor vi startede ud med at have min bror boende på sofaen weekenden over. Det var så hyggeligt, og det betyder så meget for mig, at de to bare kan sammen.

Derudover har jeg egentlig bare trænet, tulleret rundt og læst pensum for praktikken op (Her 2,5 måned inden eksamen – I know… Sikke en stræber). Jeg har undervejs på min tulleren rundt, fundet ud af, at jeg ikke kan undvære en taske fra Rains, et Apple Watch, et par sneaks fra Nike samt en diamantring til 38.000,- kr. (Det fik min kæreste også lige en klar hentydning om, som jeg er sikker på, at han tog til sig, selvom han bare vendte ryggen til og gik væk, da jeg sagde det).

Nu er jeg hjemme fra København igen, og jeg har fået set nogle veninder. I aften sidder jeg egentlig bare på sofaen og laver absolut ingenting, hvilket er noget af det bedste, jeg ved, fordi i morgen vælter hytten nemlig igen, og mine forældre flytter ind indtil søndag, hvor min kæreste overtager pladsen ugen ud. Foruden det skal jeg passe mine gamle venner på plejehjemmet i weekenden, inden den står på påskefrokost mandag….

………. Og så – er der praktikstart og for fanden jeg glæder mig!!!

Det er, hvad der sker… Der er fart på som altid – men jeg forsøger at nå at blogge, alt hvad jeg kan!

Jeg håber, at I har haft en dejlig ferie, hvad end I tror på Gud, Jesus og Helligånden!

skaermbillede-2016-11-29-kl-22-44-15

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Født med ti tommelfingre