Velkommen

8 ugers træningsforløb med Dennis Ian

I oktober valgte jeg at starte et træningsforløb med personlig træner, Dennis Ian.

På 8 uger skulle vi i samarbejde få min fedtprocent så langt ned, det var muligt på en ordentlig måde. Jeg har trænet min. 5 gange om ugen, siden jeg var 15 år, og jeg var nu nået til et tidspunkt, hvor jeg godt kunne tænke mig at se, hvad der egentlig gemte sig derinde bagved fedtet. Ydermere var jeg på et sted, hvor jeg ikke selv følte, at jeg længere havde kontrol. Usunde fødevarer og de hyggelige mellemmåltider dominerede min kost, og jeg følte mig i ubalance. Min vægt var steget, og jeg var ikke længere tilpas.

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 09.49.55

Dennis skræddersyede en kostplan til mig, som ville gøre et vægttabt muligt, udover det lavede han træningsprogrammer til mig, og vi havde hver uge en træning sammen (F**king hårdt – Dennis er skyld i, at mænd med stopur tager en sikker førsteplads på min mandehadeliste!!!).

Mine træningsuger bestod for det meste af 6 ugentligt styrkepas samt 7 ugentligt cardiopas, som jeg lavede om morgenen, inden jeg havde spist morgenmad. Det lyder af meget for nogle, men det passede til mit aktivitetsniveau.

Forløbet gik over alt forventning. Jeg fik ikke så meget som et gram for meget, jeg udførte alle mine træningspas, og til min store overraskelse følte jeg hverken træthed eller sult det første lange stykke tid.

I december startede jeg arbejde for L’Oréal Luxe som freelancer. Det betød, at jeg hele december ved siden af fuldtidsstudie og træning stod i Salling og solgte make-up og parfume. Jeg arbejdede imellem 20-30 timer pr. uge, og mit studie kræver ydermere min. 40 timers arbejde pr. uge. Her blev jeg træt.

Det var på mange måder rigtig hårdt at arbejde hver eneste dag, når jeg havde konstant muskelømhed og fik få kalorier. Jeg husker også, hvordan jeg en uges tid inden jul måtte skrive til Dennis, at jeg simpelthen var fuldstændig brugt. Her satte han mig lidt op i mad. Da det hele tiden havde været planen, at mit vægttab skulle ske på en ordentlig måde!

Jeg var hammer nervøs op til den sidste måling, inden jeg gik på juleferie fra kostplaner, træningsprogrammer, arbejde og studie. Jeg ville ikke skuffe Dennis og vigtigst af alt ikke skuffe mig selv. (Jeg er ENORMT selvkritisk – og stiller mig aldrig tilfreds med en 2. plads)

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 09.48.04

Målingen viste dog, at jeg havde tabt 6kg. rent fedt, bevaret min muskelmasse samt reduceret min fedtprocent med hele 7%. Jeg var pavestolt!! Jeg havde kæmpet, arbejdet hårdt og målrettet – og nu blev jeg belønnet.

Forløbet med Dennis gav mig utroligt meget. Ikke blot de fysiske fremskridt men også psykisk. Jeg har lært mig selv at kende på en helt anden måde. Jeg ved, hvad jeg er i stand til, jeg kender min grænse, og jeg fandt ud af, at hovedet siger fra meget før end kroppen. Mit træningsforløb er noget nær det bedste, jeg nogensinde har brugt penge på. Jeg oplevede, hvordan livsglæden steg, hvordan jeg fandt ro i min egen krop og ikke mindst, hvordan jeg fandt tilbage til et sted, hvor der var balance.

Det har mine varmeste anbefalinger at skaffe sig en personlig træner, hvis du er et sted, hvor du ikke længere er i stand til at finde balance, at komme videre eller er usikker på, om hele din ‘rejse’ forløber korrekt og på en sund måde.

Efter mit forløb er jeg forsat hos Dennis, som stadig styrer min kost samt træning.

Skærmbillede 2016-03-22 kl. 09.48.25Skærmbillede 2016-03-20 kl. 22.15.54

 

 

 

 

   

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen